Vi har fået en rigtig sød SSH som aftenvagt pr 1.10.21

Ved du at vi har nogle energiske, søde, sjove, hjælpsomme, dygtige aftenvagter på Hesselager Plejecenter?

En af dem er dog nødt til at prioritere familien og derfor har du nu muligheden for at blive en del af aftenvagtteamet den 1.10.21.

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt 28 timer pr uge. Vagterne er fordelt 5-2. dvs. man-tirsdag og i ulige uger fre-lør- og søndag. Mødetiden er 15-23.

Hesselager Plejecenter har 21 beboere og 3 gæsteboliger. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg og det betyder i praksis at borgernes identitet respekteres, der tilbydes meningsfulde samtaler og aktiviteter, der skabes sammenhold ved fx deltagelse i fællesspisning til måltider og personalet opmuntrer borgeren til at bruge deres evner så længe som muligt.

Hver aften er der 3 aftenvagter hvoraf den ene er sygeplejerske. Omgangstonen er venlig, ærlig og der skabes en rolig og tryg stemning i huset. Alle hjælper med opgaverne ud fra ens kompetencer og der er sikret en retfærdig fordeling af opgaverne ved at de går på skift. Samarbejdet med øvrige personaler sikres ved rapport mellem vagtlagene.

Hesselager Plejecenter er unikt fordi det har ældre bygninger med 3 etager og mange små birum. Der er blandt andet eget køkken, pedelværksted og vaskeri. Personalet har gennem årene fundet på en del sjove indslag og stiller gerne op til de store fællesarrangementer. Derudover har vi Hesselager Plejecenters venner, som sørger for høstfest med musikunderholdning, udflugter m.m.

ER du blevet nysgerrig og har lyst til at se stedet? Så er du velkommen til en rundvisning. Ring 24973463.

Du kan også sende din ansøgning til leder Berit Rød Hvilsom på mail: Berit.rod.Hvilsom@svendborg.dk senest den 30.8.21. Der vil løbende blive holdt ansættelsessamtaler med dine evt. nye kollegaer 😊