Lille hyggeligt plejecenter søger social- og sundhedshjælper eller erfaren ufaglært afløser til afløsning i nattevagter.

På Hesselager Plejecenter arbejder vi med at skabe hjemlighed og går ind for at vi lever livet hele livet. Vi har tid til pauser med beboerne og der er stor mulighed for at få indflydelse på eget arbejde.
Vi søger hurtigst muligt en social- og sundhedshjælper til et vikariat som fast afløser i perioden 1.6. til 31.10. Vagter vil primært bestå af nattevagter og nogle dagvagter.
Stillingen er på 25 timer om ugen i snit og vagterne er fra kl. 23-7 med vagt ca. hver 2. weekend. Der vil blive taget hensyn til personlige aftaler om ferie m.m. i vagtplanlægningen, da det er med kort varsel.
Hesselager plejecenter er en selvejende institution med overenskomst med Svendborg kommune. Vi har 21 faste borgere og 3 gæstepladser. Personalet består af SSH, sygeplejersker, sygehjælpere, SSA ernæringsassistenter, rengøringsassistent, ergoterapeut og faste afløsere. Vi har egen plejehjemslæge, køkken og serviceleder. Om natten er der 2 på vagt.
Vi søger en social- og sundhedshjælper, som:
• Er god til omsorg
• Er nysgerrig
• Tager ansvar for praktiske opgaver med at få hverdagen til at fungere
• Hjælper med medicinadministration efter aftale
• Er motiveret for at dokumentere
• Som er god til at lytte – og spørge
• Som har god erfaring med at arbejde om natten.
Vi tilbyder
• Trygge beboere
• Medindflydelse på din arbejdsdage
• Faglig sparring
• gode, humoristiske og energiske kollegaer
Hvis du er interesseret i at se stedet hvor der er mulighed for et godt arbejdsliv med trygge rammer, så er du velkommen til at kontakte leder Berit Rød Hvilsom 62251696 eller stedfortræder Mette Westergaard 24973463
Ansøgning med CV sendes til hesselager.plejecenter@svendborg.dk
Der vil være ansættelsessamtaler med ansættelsesudvalget efter aftale
Ansøgningsfrist den 29. maj 2022 kl. 12.00
Vi håber på at høre fra dig.