Aftensygeplejerske søges

Kender du nogen som kender nogen?
• En sygeplejerske med ASF ? (Almindeligsundfornuft)
• Som trives med at sove længe og arbejde om aftenen?
• Kan lide ældre borgere?
• Er teamspiller?
• Er faglig dygtig og kan argumentere for sine handlinger?
Så må du gerne sige, at vi søger en aftensygeplejerske – gerne fra den 1. november
Hesselager Plejecenter er selvejende med overenskomst med Svendborg kommune. Vi har 21 faste borgere og 3 gæstepladser. Personalet består af SSH, sygeplejersker, sygehjælpere ernæringsassistenter, ergoterapeut og faste afløsere. Vi har egen plejehjemslæge, køkken og serviceleder.
Vi søger en sygeplejerske, som er god til at skabe ro og har overblik til at give gode stunder for vores beboere, pårørende og personale om aftenen. Vores aftenvagter er rutinerede og har gode arbejdsrutiner og har brug for en kollega som kan koordinere og samarbejde om plejen og de praktiske opgaver. Derudover bruges der lidt tid på medicindosering, bestilling, dokumentation og modtage nye på gæsteophold samt udføre sygeplejefagligt skøn ved tidlig opsporing.
Vagterne er fra 15-23 og er fordelt 3-2 samt fre-lør-søndag i ulige weekender. Der kan forekomme tilkald ved ferie og sygdom, som aflønnes som ekstratimer.
Hvis du er interesseret i at se stedet hvor der er mulighed for et godt arbejdsliv med trygge rammer, så er du velkommen til at kontakte leder Berit Rød Hvilsom 24973462 eller stedfortræder Mette Westergaard 24973463
Ansøgningsfrist den 15. oktober kl. 12.00
Ansøgning med CV sendes til hesselager.plejecenter@svendborg.dk
Der vil være ansættelsessamtaler med ansættelsesudvalget efter aftale
vi ses måske 🙂